Sly Cooper: Thieves in Time

Sly Cooper: Thieves in Time

Et af de mest ventede spil herhjemme lige nu er ”Sly Cooper: Thieves in Time” der snart er på trapperne. Helt nøjagtigt lander spillet den 27. marts 2013!

Spillet, der også går under navnet ”Sly 4”, er den fjerde udgivelse i serien af Sly Cooper-spil , og spillet bliver tilgængeligt på både PS3 og PlayStation Vita.

Selvom de første tre originale udgivelser af spillet blev kreeret af firmaet Sucker Punch, er denne fjerde udgave begået af spiludviklerne i Sanzaru Games.

Mange af skuespillerstemmerne, der er kendt fra de tidligere udgivelser af spillet, er stadig at finde i den nye udgave af spillet, og dette er inklusive figurerne Sly, Bentley og Murray.

Komponisten, der leverede lydtæppet til både den anden og tredje udgivelse i serien, Peter McConnell, er ligeledes hoppet med på vognen igen.
Thieves in Time benytter crossplay-funktionen mellem din PS3 og PlayStation Vita, hvilket giver dig den smarte feature, at du kan gemme dit spil på din PS3 og fortsætte med at spille på din Vita senere.

Køber du versionen af Sly 4 til PS3, kan du endda downloade en version til din Vita gratis.

Plottet i Sly Cooper
Efter begivenhederne i ”Sly 3 Honor Among Thieves” opdager Bentley, at siderne i bogen ”The Thievius Raccoonus” forsvinder lige for øjnene af ham. Bentley samler derfor den gamle bande for at foretage en rejse i tiden med en tidsmaskine, han selv har bygget.
Målet er at stoppe enhver, der forsøger at ændre historien og at redde Cooper-familien og dens arv fra at blive udslettet totalt.

Gameplay
Demonstrationer af Sly Cooper: Thieves in Time viser, at spillet bruger de samme gamemekanikker som tidligere.

Spilleren oplever en åben verden, som vedkommende kan udforske frit, og Glean Eagen fra Sanzaru Games siger, at der vil være langt mere at opleve i den nye udgave af spillet.

Man vil få mulighed for at tage tilbage til tidligere gennemførte baner og opdage nye ting hen ad vejen, og flaskerne med spor i er atter tilbage i spillet.

Verdenerne i spillet skal efter sigende være dobbelt så store, og der vil være mange flere niveauer at bevæge sig på. Til at hjælpe med at finde rundt i spillet er der også tilføjet et kompas, der gør det nemmere at navigere. Hver gang, man som spiller oplever en ny bane, vil der være et nyt kostume, man skal iføre sig, og hvert kostume har indbygget særlige egenskaber og evner.

Kostumerne forklæder ikke blot spillerne for de fjendtlige vagter, men åbner også en hel verden af nye muligheder som fx med samuraidragten, der kan parere ildkugler tilbage mod modstanderen.

Udover et nyt kostume for hver bane vil man også få muligheden for at spille som en af Slys forfædre, hver gang man starter på en ny bane.
Sanzaru Games udtaler også, at missionerne vil være længere, og der vil på samme tid være flere af dem.

Det ”sikrede hus” er tilbage, og det er nu udvidet, så man nu ikke kun kan skifte mellem karaktererne i huset, men der vil også være en væg, hvor specielle artefakts, man har stjålet, kan gemmes. Der vil også være en historie tilknyttet for hvert at disse stjålne redskaber.

Man kan endvidere kigge på de kostumer, man har indsamlet, og læse lidt baggrund og historie om dem, og der vil også tilknyttes nye ting til Bentleys kørestol. Alle karakterernes udseende har også fået en ordentlig overhaling i form af en meget flottere og naturtro grafik.

Thieves in Time vil også have store og hektiske boss-kampe og spændende gåder, og muligvis kan spillet også spilles i 3D, men det bliver snart afsløret, for der er ikke længe til, at spillet rammer gaden i Danmark.

Læs mere om Sly Cooper: Thieves in Time her

No votes yet.
Please wait...
Kategoriseret som: Anmeldelser