Fifa 11 (PS3) – Er du en af dem, der ikke kan få nok af FIFA-spillene, er der godt nyt. Fifa 11 til Playstation 3 er på vej, og spillet udkommer fredag den 30. september 2010.
Spillerne i den nye udgave af Fifa virker mere realistiske, og i spillet er der en ny funktion, der hedder Player+, så du kan se, hvad den enkelte spiller er god til, og hvilke færdigheder, spilleren er udstyret med.
Spillerne vil adskille sig fra hinanden vha. en database, der måler og vejer spillerne ud fra 36 karakteristika og 57 færdigheder, der er indsamlet af 1700 ”talentspejdere” fra hele Verden.
Real Madrids Kaka vil fx være god til at lave præcise og kreative afleveringer, mens Iniesta fra Barcelona vil kontrollere bolden sikkert og fornuftigt, mens han afdribler modstanderens forsvarere.
Fifa 11 bygger videre på Fifa 10, der fik omkring 50 priser som årets sportsspil, og i spillet er der en ny funktion, der hedder ”Pro Passing”, der går ud på, at præcisionen i afleveringerne afhænger af spillerens omgang med controlleren, spillerens evne på banen og situationen på banen, og derved bliver spillet utroligt intuitivt.
Personality+
Personality+ reflekterer hver enkelt spiller, så du kan se forskel på de enkelte spillere
Personality+ Målmænd
Målmændenes realistiske færdigheder bestemmer deres spillestil under kampene. Springfærdighederne vil fx have betydning for målmandens rækkevidde, mens refleksfærdighederne bestemmer reaktionstiden.
Personality+ jubelscener
”User Controlled Celebrations 2.0.” lader spilleren bestemme, i hvilken grad dine fodboldspillere fejrer deres jubelscener ved scoringer.
Personality+ Animationer
Realismen i spillet bliver løftet af animationerne, der er blevet forbedret ved fx hovedstødssituationer. Udover det er der en del nyt at hente i tacklingssituationerne og nærkampene, der giver en række nye måder at reagere på.
Justerbare tilråb
En cool ny feature er, at du kan styre tilhængernes kampråb på tribunerne. Du kan fx afspille dit holds slagsange, og du kan også få råbt dit eget navn ud af stadionhøjttalerne på fx Camp Nou i Barcelona.
Realismen i Fifa 11 spillet
I Fifa 11 finder du hele 28 licenserede ligaer, mere end 500 hold og over 15.000 spillere, så der er nok at tage fat på, og mon du ikke finder netop dit yndlingshold blandt de mange mandskaber i spillet?
360 graders driblinger
Det unikke 360 graders driblesystem giver større kontrol over de mange forskellige driblinger, og det bliver muligt at finde de små rum, hvor bolden kan spilles rundt udenom forsvaret.
Hvad koster Fifa 11?
Som det ser ud nu, vil prisen på Fifa 11 ligge på 406 kroner og 479 kroner for Fifa Nordic.
Vi ønsker dig god fornøjelse med Fifa 11.
Hvad er forskellen på Nordic og normal?
Mig bekendt er den eneste forskel at der er dansk manual i Nordic versionen.
hvad er det bedste ved fifa11